Artikkelindeks

Vagtler som slagte dyr.
Alle vagtler kan slagtes og spises. Vagtel kød smager rigtig god og der er mange forskellige måder at tilberede dem på. Hvis man går på nettet, er der her rigtig mange gode opskrifter på tilberedning af vagtler. Det at man har mulighed for anvende de overskydende haner og evt. dyr med svag farve eller anden ikke sygelig skavanker, på denne måde, er med til at højne kvaliteten. Æg fra vagtler er rigtig gode i salat skålen, da de har en mere koncentreret smag end hønseæg. Et stykker smørebrød med vagtel æg er også meget dekorativ og smager fortrinligt.

Heldigvis er der flere og flere der de senere år har fået interesse for opdræt af vagtler og der er mange muligheder både hvad angår arter og plads forhold, lige fra de helt små, der ikke kræver meget plads til Bjergvagtel, Californisk topvagtel mm. der kræver lidt mere plads. De senere år er der kommet flere nye arter til landet der ikke er set herhjemme tidligere. Dette har formentlig været med til at øge interessen for vagtel opdræt. Der har også været en positiv tendens til at folk med prydfjerkræ og vagtler på ny som tidligere er begyndt at besøge hinanden. Da det er sjældent at man ser vagtler på markeder mere, på grund af vaccinations kravet.
ImageNår man sælger vagtler hjemmefra er der krav om registrering af hvem man sælger til. Disse oplysninger opbevares i 5 år. Dette krav er med henblik på udbrud af en smitsom sygdom og muligheden for at spore hvor der i denne forbindelse er solgt dyr til. I forbindelse med salg hjemme fra er der ikke krav om vaccination mod Newcastle Disease eller andre sygdomme. Kun hvis vagtlerne samles med andet fjerkræ er der vaccinations krav. I forbindelse med vaccination af vagtler er jeg ikke stødt på nogle der har oplyst om større dødsfald i denne forbindelse, modsat tropeduer. Men da det er en belastning for vores fugle, vælger mange vaccination og hermed samling med andet fjerkræ fra.
Enkelte steder kan man læse at hold af vagtler kræver en særlig tilladelse, dette er ikke korrekt. Man skal registreres som sælger af fjerkræ ved salg af vagtler. Denne er gratis og fås ved henvendelse til fødevareregionen, og gælder for en årrække. Omkring transport af vagtler, gælder samme regler som ved transport af andre fugle.
Vagtler er ikke mere modtagelig for smitsomme sygdomme end andre fugle. Reglerne er lavet for at beskytte erhvervet og deres dyr med svagt immunforsvar og ikke fordi der er problemer med vagtler og andet prydfjerkræ, der må henregnes til samme immunforsvar som vilde fugle.

Artiklen har været bragt i Dansk Fuglehold nr. 2
Af. Bjarne Andersen Hobro Danmark

Aktuell video

Avem

Nettbutikken Avem

Det du trenger til oppdrett