Artikkelindeks

Fra Bjarne Andersen i Hobro, Danmark har Prydfugler.no fått tillatelse til å gjengi hans artikkel om oppdrett av vaktler. Bilder og tekst er copyright Bjarne Andersen.

 

ImageJeg startede med fugle og prydfjerkræ tilbage sidst i tresserne først i halvfjerdserne. Jeg har gennem årene udforsket forskellige grene af fugleholdet som f.eks. Fasaner, pryd ænder, papegøjer, parakitter, udstillings høns og duer. Jeg har altid haft en ide om at det var en fordel at have flere par af samme art, så der er mulighed for omparring, samt at det er lettere at udvælge speciel gode fugle og avle hen mod et givent mål.

Samtidig har det den fordel at hvis man mister en, har man mulighed for at køre videre med det resterende, uden at skal købe tilfældige dyr ind, man ikke kender baggrunden for. Samtidig har jeg holdt mig til køb hos enkelte fugleholdere, man kan stole på og har fugle af god kvalitet. Dette er også med til at minimere chancen for at få sygdom ind, modsat hvis man køber fra mange forskellige, hvor chancen for at det går galt er større.

Opstart med opdræt af vagtler
For godt 3 år siden blev jeg tilbudt nogle Virginia Bob White vagtler. Min interesse for vagtler havde aldrig før strækket sig til mere end et eller 2 par Kineservagtler eller Japanervagtler, der kun har gået i bunden for at give lidt liv her.
Men ved købet af Virginia Bob White vagtlerne var min interesse for vagtler vakt , da det for det første er nogle meget kønne vagtler og for det andet er det en meget rolig vagtel, der kan blive næsten helt hånd tamme, samtidig har de en skøn væremåde. I løbet af kort tid blev vagtelholdet udvidet med Rød, grå, gul, Lemon Tennessee og mørkegrå Bob White. De hvide er kommet til senere. Herudover består mit vagtelhold af Blå skælvagtler, Californisk topvagtel, Harlekinvagtel og forskellige farver i Kinesiske dværg vagtler.
De første par år var der et stort tab af især kyllinger, da jeg forsøgte med forskellig slags foder og udfra mange forskellige beskrivelser af foderblandinger, samtidig blev der lavet forskellige forsøg med burer og volierer og strøelse, der ikke alle faldt lige heldig ud. Efter 2 år stod jeg med en samlet løsning og tabet er i dag meget lille. Vagtler er meget hårdføre hvis de går under de rigtige forhold og får det rigtige foder. Resultatet jeg nåede frem til er at vagtler skal gå lunt om fødderne og gerne med lidt vand fra oven der gavner fjerdragten, da for tørre forhold kan give en krøllet fjerdragt. Våd bund resultere i sygdom. Mange havde oplyst at den eneste løsning til hold af vagtler var at de gik på tråd bund. Under de forsøg jeg lavede med tråd bund resulterede det i slidskader på fødderne, derfor udelukkede jeg denne løsning, indtil jeg kom i forbindelse med et firma i Hjørring der fabrikere mange forskellige former for plast net.
ImageJeg havde nogle kaninburer stående der måler B 75 cm. D. 100 cm og en højde på 50 cm. Burene er lavet i tråd hele vejen rundt 1 x 1 tomme. I disse burer blev der lavet nogle bakker 10 cm. høje påmonteret forskellig net typer Valget faldt på et blødt turkis blåt net med brede og flade masker. Dette net bevirker at mine vagtler der går her altid har rene og pæne føder uden slidskader, samtidig er der altid rent ved dem samt de ikke fryser om fødderne, da nettet aldrig bliver koldt.

Den eneste ulempe der er i disse burer er at der ikke er så store muligheder for at skrabe udover de beholdere der er i alle burer med rent fint vasket sand til sandbadning. I burene er der monteret en pind samt automatisk vanding og et fodertrug. De første burer var helt overdækkede, men dette er nu ændret så halvdelen er overdækket af plastplader og den resterede halve meter er åben, så de har mulighed for at få vand i fjerdragten. Dette har givet en utrolig stram og flot fjerdragt på alle Imageder går her. Efter hvad jeg kan bedømme føler vagtlerne sig rigtig godt til pas i disse burer, blot man hele tiden sørger for at vagtler i samme bur acceptere hinanden. Burene bruges til 6-7 små kyllinger og 4 halvstore samt 1 par voksne vagtler. Vagtler der flyver meget og er oppe i grenværket opholder sig ikke i disse burer, da deres behov for at flyve ikke kan tilgodeses her, kun vagtler der opholder sig mest på jorden går i disse burer og ikke hele tiden men i perioder. Nogle går i overdækkede volierer på 4 x 1 x 2 meter, hvor der er fliser i bunden og i et tykt lag hakket halm. Disse volierer anvendes også til de flyvende vagtler som Californisk topvagtel. Bundmaterialet bevirker at der her er mulighed for at skrabe. En håndfuld undulatblanding og strøelsen er vendt på kort tid. Ulempe ved strøelse med hakket halm er at man hele tiden skal holde øje med klumper på tæerne, samt at det ikke er mulighed for vand fra oven. Begge bure typer har sine fordele og ulemper. Vagtler her har også adgang til at sandbade i fint tørt vasket sand. Mulighed for sandbadning er vigtigt for vagtlerne da det er den eneste måde de kan rense fjerdragten på.


Kyllingerne udruges i maskine.
Så mange det er muligt sættes til høner der vil ruge eller passe kyllinger. Min teori er at kyllingerne ikke ved om de er ruget i maskine eller under en levende høne. Det der må være afgørende er at kyllingerne går hos en vagtelhøne. Langt største parten af mine vagtler har da også stadig rederbygnings trangen og lysten til at ruge. Omkring de lidt mere vilde arter der har svært ved at passe egne kyllinger, har jeg med held brugt ImageBob White høner til at passe disse kyllinger. Kyllingerne flyttes 4-5 gange i løbet af deres opvækst, til forskellige volierer og burer og ofte blandes de forskellige hold kyllinger, når de er selvstændige. Dette bevirker at kannibalisme minimeres og det er væsentlig lettere at tilpasse antal og bur størrelse uden problemer. Et hold kyllinger der har gået sammen hele opvækstperioden kan være meget vanskelige flytte sammen med andre kyllinger, af samme alder.

Foder.
Foderet jeg bruger til kyllingerne er en blanding af vildt startfoder og lidt undulat blanding, tilsat blå valmue og trækul, foderkridt, samt grit af forskellig slags. Blandingen er baseret på at den indeholde alt hvad vagtlerne har behov for.
De voksne vagtler får et vildt æglægningsfoder i lægge perioden og voksfoder i hvileperioden.
Begge pille blandinger tilsættes en blanding, (blandingsforhold 1-1) af byg, hvede, majs, ærter, der er knækket, samt undulatblanding, blå valmue, trækul, og en lille smule tørret rønnebær. Samt grit af forskellig art samt foderkridt plus lidt tørret æggeskaller. Korn, majs, ærter, og pillefoder køres igennem en stor kaffe kværn og soldes i passende størrelse, efter kyllingernes alder. Denne blanding tilsættes 1 teskefuld Vispumin pr. kg. foder. I sommer perioden får de også en smule grønt hver anden dag.


Nogle fugleholder vil nok sige at det minder om et hønseri. Jeg mener dog ikke at det er tilfældet, da burer og foder er lavet udfra det der hos mig har givet de bedste og sundeste vagtler uden adfærdsproblemer. At man tilgodeser vagtlernes adfærd, er vigtig ved opdræt af vagtler, da stres er et stort problem ved vagtler der føler sig dårlig tilpas ved omgivelserne. Stres hos vagtler viser sig ved tynd mave. Når man har mange forskellige arter og farver vagtler er det en fordel at de er lette at overskue, for hurtig at løse måske opståede problemer, samt at det er let at fodre uden at stresse dyrene.
At jeg holder vagtler på denne måde er ikke ensbetydende med at de kun kan holdes på denne måde.
Hvis man f.eks. har nogle volierer med parakitter og bunden består af et tykt lag tørt sand er der rigtig gode muligheder for at holde et par vagtler i en sådan volierer. Jeg har flere gange,( i volierer ) haft Bob White og skælvagtler gående sammen med undulater og risfugle. Disse vagtler opholder sig i bunden om dagen og flyver om aftenen op på pind og sover. Hvis det drejer sig om de helt små småfugle, er den bedst egnede vagtel Kineser eller Harlekin vagtel. Hvis man vælger den meget smukke Californisk topvagtel, bør det være til volierer med store parakitter, duer eller fasaner, da den bevæger sig rundt i hele volieren.
Et par meget lette arter at starte med er Fransk vagtel og Japansk vagtel. Disse vagtler stiller ikke de store krav og ligger et æg for hver 18 time døgnet rundt, kyllingerne er også mere hårdføre end de ovennævnte arter. Disse 2 arter er ofte brugt som produktions dyr, til masse produktion af slagte vagtler. I kraft heraf har de mistet mange af deres naturlige instinkter. Det er meget sjældent at man ser en af de 2 nævnte arter fører kyllinger, da de gennem mange generationer er udruget og opfostret på kunstig vis. Mange gange har de også skallede partier i fjerdragten, der uden tvivl er en følge af at der hele tiden udvælges de mest produktive dyr, uanset udsende.
Vagtler som slagte dyr.
Alle vagtler kan slagtes og spises. Vagtel kød smager rigtig god og der er mange forskellige måder at tilberede dem på. Hvis man går på nettet, er der her rigtig mange gode opskrifter på tilberedning af vagtler. Det at man har mulighed for anvende de overskydende haner og evt. dyr med svag farve eller anden ikke sygelig skavanker, på denne måde, er med til at højne kvaliteten. Æg fra vagtler er rigtig gode i salat skålen, da de har en mere koncentreret smag end hønseæg. Et stykker smørebrød med vagtel æg er også meget dekorativ og smager fortrinligt.

Heldigvis er der flere og flere der de senere år har fået interesse for opdræt af vagtler og der er mange muligheder både hvad angår arter og plads forhold, lige fra de helt små, der ikke kræver meget plads til Bjergvagtel, Californisk topvagtel mm. der kræver lidt mere plads. De senere år er der kommet flere nye arter til landet der ikke er set herhjemme tidligere. Dette har formentlig været med til at øge interessen for vagtel opdræt. Der har også været en positiv tendens til at folk med prydfjerkræ og vagtler på ny som tidligere er begyndt at besøge hinanden. Da det er sjældent at man ser vagtler på markeder mere, på grund af vaccinations kravet.
ImageNår man sælger vagtler hjemmefra er der krav om registrering af hvem man sælger til. Disse oplysninger opbevares i 5 år. Dette krav er med henblik på udbrud af en smitsom sygdom og muligheden for at spore hvor der i denne forbindelse er solgt dyr til. I forbindelse med salg hjemme fra er der ikke krav om vaccination mod Newcastle Disease eller andre sygdomme. Kun hvis vagtlerne samles med andet fjerkræ er der vaccinations krav. I forbindelse med vaccination af vagtler er jeg ikke stødt på nogle der har oplyst om større dødsfald i denne forbindelse, modsat tropeduer. Men da det er en belastning for vores fugle, vælger mange vaccination og hermed samling med andet fjerkræ fra.
Enkelte steder kan man læse at hold af vagtler kræver en særlig tilladelse, dette er ikke korrekt. Man skal registreres som sælger af fjerkræ ved salg af vagtler. Denne er gratis og fås ved henvendelse til fødevareregionen, og gælder for en årrække. Omkring transport af vagtler, gælder samme regler som ved transport af andre fugle.
Vagtler er ikke mere modtagelig for smitsomme sygdomme end andre fugle. Reglerne er lavet for at beskytte erhvervet og deres dyr med svagt immunforsvar og ikke fordi der er problemer med vagtler og andet prydfjerkræ, der må henregnes til samme immunforsvar som vilde fugle.

Artiklen har været bragt i Dansk Fuglehold nr. 2
Af. Bjarne Andersen Hobro Danmark

Aktuell video

Avem

Nettbutikken Avem

Det du trenger til oppdrett